Her er mine svar på den første spørgerunde. Jeg har kun fået spørgsmål på Dansk og derfor har jeg også valgt, at svare på Dansk. Tusind TAK til alle jer der skrevet og stillet mig spørgsmål. Hele denne mindre proces har været rigtig sjov og derfor kan I godt bide jer fast i, at der sandsynligvis kommer en spørgerunde igen på et andet tidspunkt.
Hvor gammel er du og hvornår har du fødselsdag?
Jeg er 19 år gammel og fylder 20 den 7. Februar 2013.
Hvor er du fra?
Jeg er fra Smørum, som ligger klods op ad Ballerup.
Hvor høj er du?
Jeg er 1.63 cm. høj.
Har du nogen kæreste, eller ser du nogen?
Jeg har ikke nogen kæreste nej. Med hensyn til om jeg ser nogen eller ej, så er det en af de slags informationer jeg holder for mig selv, da jeg finder det ret privat :-)
Hvad laver du til daglig?
Til daglig går jeg på Borupgaard Gymnasium, som ligger i Ballerup. Jeg skal i 3.G efter sommerferiens afslutning. Derudover ser jeg mine venner og veninder, forsøger på at slappe af så tit som jeg overhovedet kan og så har jeg selvfølgelig min blog, som jeg bruger meget af min tid på.
Hvor længe har du blogget?
Hvor længe jeg har blogget har jeg ikke et helt præcist tal på, men jeg vil skyde på det er oppe omkring de tre år efterhånden. I al den tid har jeg nemlig haft den ene blog efter den anden - Slettet dem som tiden skred frem, fordi de alligevel ikke har været helt mig og nu er jeg havnet her, hvor jeg har oprettet en ny.
Beskriv dig selv med tré ord
Den er svær! Hvis jeg skal vælge tre ord ud, så må det nok være: Ansvarsbevidst, loyal og livsglad.
Kan du lide at feste?
JEG ELSKER DET!
Spiser du sundt?
Ja det gør jeg, men hvis jeg får lyst til en pizza eller for den sags skyld noget slik, så spiser jeg det gerne. Alt mad i moderate mængder :-)
Hvad er din yndlingsfarve?
Min yndlingsfarve er sort - Den går til alt, er klassisk og tidsløs!
Hvad er dit yndlingsbrand?
Endnu et svært spørgsmål! I dag er der jo simpelthen så mange vanvittige dygtige designere, og de har alle noget helt ekstremt unikt at byde på, men hvis jeg skal vælge ét brand i det skandinaviske univers, så må jeg nok sige ACNE. Deres basis-items er intet mindre end fantastiske, og så er deres items altid af det lækreste materiale. På the whole world fronten må jeg nok erkende, at jeg har den største svaghed for Karl Lagerfeld's arbejde for Chanel. Hans kreationer er det tætteste vi kommer på nær perfektion!
Hvilken fashion-item er din absolutte drøm?
Min største item-drøm er uden tvivl en sort Chanel 2.55 med guld-hardware. Hvem ville ikke drømme om at den hang på skulderen af en?
Hvor ser du dig selv om 10 år?
Om 10 år er jeg uddannet stylist, har en masse arbejde indenfor faget, bor i København med min forhåbentlige kommende kæreste, og så er min blog forhåbentlig blevet en succes!
So here are my answers for the very first questions session. I've only received questions on Danish so that's why I have answered them in Danish. To my foreign readers: Go use a translation application (Google-translation) to completely understand my answers above. The whole process have been so much fun and I'm looking forward to the second session.